I Grundlovens navn: Nej til nyt ritual

Læserbrev i Kristeligt Dagblad, 7. december 2011

Af Jesper Bacher

 

I den verserende debat om homoseksuelles mulighed for at indgå ægteskab i folkekirken er det blevet anført, at folkekirkeordningen pålægger bispekollegiet at udforme et vielsesritual. Når staten dikterer, må folkekirken levere.

Således udtalte biskop Karsten Nissen i sommer til nærværende dagblad, at hvis folketinget vedtager en lov, der tillader vielser af homoseksuelle i kirken, er folkekirkens biskopper som en følge af forholdet mellem stat og kirke nødt til at udarbejde et ritual.

”Det er Folketinget, der er folkekirkens synode, så længe vi ikke har en kirkeforfatning. Og når lovgiver bestemmer sådan, så skal vi udarbejde et ritual” (Kristeligt Dagblad den 28. juli 2011).

Samme påstand fremføres også i Politiken den 26. november, hvor biskop Elisabeth Dons Christensen er citeret for at sige: ”Det, Folketinget vedtager ved lov, må vi rette os efter”. Hun tilføjer dog: ”Men det er os, som laver ritualet – også sprogbrugen, for det er et indre anliggende”. Det lader også til at være kirkeministerens forventning, at folkekirken gør sin del af arbejdet for at føre regeringens politik igennem.

Men står der ikke i Grundlovens paragraf 4, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten?

Altså som et bestemt trossamfund, ikke som en amorf størrelse underlagt lovgivers vilkårlige luner og ideologi.

En observant kollega gjorde mig opmærksom på Preben Espersens Kirkeret, hvor man kan læse følgende udlægning af Grundlovens paragraf 4: ”Den har egentligt juridisk indhold og kan som nævnt opfattes som en ”generalklausul”, der pålægger Folketinget at drage omsorg for, at der tages skyldigt hensyn til indholdet af den evangelisk-lutherske bekendelse i forbindelse med fastlæggelse og anvendelse af retsregler på det kirkelige område”.

Således burde folkekirkens biskopper også kunne henholde sig til Grundloven og erklære, at de er mere forpligtede på det evangelisk-lutherske end det øjeblikkelige folketingsflertal, som heller ikke kan hæve sig over rigets forfatning.

Ganske vist bør biskopperne under alle omstændigheder sige nej til at udarbejde et autoriseret velsignelses- eller vielsesritual for homoseksuelle, for i slige sager skal man adlyde Gud mere end mennesker, men det er ikke ringe, hvis der også kan siges nej i Grundlovens navn.