Folkekirken er et bolværk

Af Søren Hviid Pedersen

Indlæg i Berlingske Tidende, 27. november 2011

Ja, så er den gal igen, med homovielser i Folkekirken. Man må komplimentere den nye regering for dens frontalangreb på borgerligheden. 

Her toner man dog rent flag, og det er da klædeligt. Det nyeste skud på denne socialistiske kulturkamp er ikke bare vendt mod kirken men også mod kernefamilien.

Disse førhen så stolte bolværker mod socialisme og kulturradikalisme vånder sig nu efter det seneste anslag mod dens integritet og status. For hvad er der sket? Jo, man har fra regeringens side besluttet, at Folkekirken og familien skal underlægges deres lighedsideologi, der på ingen måde respekterer forskellen mellem det værdifulde og det værdiløse.

Så længe alverdens forskellige mennesker kan påkalde sig anerkendelse på baggrund af lighedsideologien, ja, så skal alt og alle anerkendes og ligestilles. Og nu er turen så kommet til undergravningen af den kirkelige vielse af ægteskabet mellem mand og kvinde. Denne forening af en mand og en kvinde skal nu ikke længere være normgivende for det mest basale og fundamentale fællesskab, nemlig familien. Nu reduceres ægteskabet fra at være en hellig forening af mand og kvinde til, at være et partnerskab mellem mand og mand, kvinde og kvinde.

Dette er vejen til en total forfladigelse af ægteskabets oprindelige mening og intention. Nu bliver det reduceret til et partnerskab til gensidig tilfredsstillelse. Nu er det ikke foreningen af to køn til et kød, ikke skabelsen af liv og ej heller den institution, der sikrer at fremtidens mennesker overføres de normer og standarder for, hvorledes man bør opføre sig. Nej, ægteskabet er blevet en kontrakt ikke en hellig forening.

Men også Folkekirken underlægges denne lighedsideologi. Man har således åbnet for, at homoseksuelle har mulighed for en kirkelig vielse. Man besluttet at en politisk værdi, lighed, skal gælde for Folkekirken uanset dens tros- og bekendelsesgrundlag. Men homovielser i Folkekirken er kristendommens bortvisning fra kirken, intet mindre. Denne ligheds-demokratiske totalitære ideologi bliver sandsynligvis den nye regerings kendemærke. En totalitarisme der skal nivellere og undertrykke civilsamfundets mange institutioner og den danske Folkekirke.

Den socialistisk-kulturradikale regering forsøger, ihærdigt med dette og lignende initiativer, at bane vejen for vor tids nye politiske totalitarisme. Men Folkekirken skal ikke underlægges denne totalitarisme, den skal være et bolværk mod demokratisk totalitarisme. Kristendom er det politiskes tugtemester og sætter dermed rammerne for det politiske således, at det politiske ikke bliver totalitært og menneskefjendsk.