Hvad er der nu i vejen med syltekrukker?

Af Sten Vedstesen

Skal folkekirken have et nyt vielsesritual eller: Hvad er der nu i vejen med syltekrukker!

Med fare for at huske forkert tillægger jeg biskoppen over Viborg stift, Karsten Nissen, det udsagn, at når regeringen vil gennemføre en lov om vielse af homoseksuelle i kirken, skal folkekirken udforme et tilsvarende ritual.

Man må spørge biskoppen: hvorfor?

1) I kraft af Grundloven? Nej, Kirkeministerens lovforslag er, hvis det agtes gennemført som et pålæg til kirken fra staten, i strid med Grundlovens § 4. I Preben Espersens kirkeret fra 1999 står der: "Folketinget og regeringen [skal] under udøvelsen af deres kompetencer i kirkelige anliggender respektere den grundpræmis af teologisk indhold, der er indeholdt i Grundlovens § 4 ... regelproduktion og regelanvendelse på det kirkelige område skal ske i overensstemmelse med - eller i hvert fald ikke i modstrid med - den evangelisk-lutherske bekendelse." - Altså er regeringsgrundlaget på dette punkt undergivet kirkens bekendelsesgrundlag og ikke omvendt. Altså er biskopperne ikke pligtige at udforme et nyt vielsesritual, hvis de finder, at et sådant vil være i strid med den evangelisk-lutherske bekendelse.     

2) I kraft af biskoppens embede? Nej, hvor det drejer sig om bekendelsesgrundlaget er alle døbte både præster biskopper, idet Skriften selv er højeste lære-myndighed. Det kunne så måske være i kraft af et flertal i bispekollegiet? Nej, bispekollegiet har ikke nogen synodal bemyndigelse, som kan tage beslutninger med simpelt flertal. Hver bisp er alene ansvarlig for sit virke i sit eget stift, og ”Talmajestæten” sidder ikke med ved bispernes fællesmøde.

3) I kraft af kirkeministerens embede; han er jo lovlig valgt ”øvrighed”? Nej, biskoppen skal ikke gennemføre et ritual, som betyder, at kirkens bekendelsesgrundlag ændres; derimod skal ministeren støtte den folkekirke, hvis bekendelse er den evangelisk-lutherske. Ministeren er døbt og dermed i samme forstand som vi andre både præst og biskop, og ministeren kan i kraft heraf lade sin røst lyde i den kristne menighed, som befinder sig i et stadigt ”Lær mig”-forhold til Skriften, idet ministeren dog i denne forbindelse ikke kan gøre krav på anden myndighed end den, som ikke er hans, men Skriftens egen og de deraf afledte bekendelsers.

4) I kraft af en ny-fortolkning af ægtestandens teologiske fundament? Næppe; ganske vist er moderne eksegese efterhånden reduceret til en ”demonstrandum” ad libitum, idet en tekst anses som noget, der først bliver til i forståelsens mentale proces, så at man kan producere teologiske lejlighedstekster efter behov. Da det imidlertid ikke er sandsynligt, at biskoppen i Viborg forstår sig selv som hypet dekonstruktivist, hvordan skal man så forstå hans ræsonnement? Jeg ved det ikke, og det tjener heller ikke noget formål at kaste sig ud i gætterier, fordi det ikke lader sig gøre at finde den bevirkende årsag. Jeg kunne ganske vist formode, at biskoppen anser det for mere ubehageligt at udtale et klart NEJ til ministeren end et lige så klart JA til Skriften og bekendelserne, men det er så også kun en formodning, som jeg intet belæg har for at fremsætte og derfor heller ikke vil gøre.

---------

Da vi imidlertid som nævnt alle er krøbet ud af dåben som bisper, vil jeg i den egenskab kækt vove mig frem med et godt råd, idet jeg henleder opmærksomheden på en lem, som kan hjælpe en tydeligvis betrængt biskop ud af hans kattepine: Syltekrukken! Lad regeringen kun skrive i sit grundlag, hvad den ”vil”, lad kirkeministeren øse lovforslag af sit hjertes skatkammer, og gør så - ingenting! Hvis det er umuligt at overtale en åndløs regering og en umoden kirkeminster til at lade deres dårskaber fare, hvis det altså er umuligt at hindre dem i at ture frem med deres anslag, så: - Lad hele sagen gå til henkogning og stå og gære i syltekrukken, indtil tiden har groet mug på den, og den er tjenlig at kastes på møddingen. Folkekirken er ikke en moden frugt, som kan plukkes af tidens modeideologer. Derimod egner kirkeminsterens allerede overmodne og runkne lille nedfaldsfrugt sig udmærket til bemeldte husmoderlige håndtering. Eller hvad skulle der nu være i vejen med syltekrukker? (jvf. overskriften).