søndag den 18. marts 2012

Hastværk er lastværk

Af Karsten Nissen, Henning Toft Bro & Elisabeth Dons Christensen
Indlæg i Aalborg Stiftstidende, 17. marts 2012

Biskop Henning Toft Bro siger sammen med to bispekollegaer nej til den nye ægteskabslov

Helt siden daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) nedsatte udvalget om folkekirken og det registrerede partnerskab i 2010, har vi arbejdet for, at folkekirken kunne finde en fælles løsning på et spørgsmål, som vi i folkekirken har forskellige meninger om.
Vores samvittighed bød os at arbejde for enten en kirkelig velsignelse eller en indgåelse af registreret partnerskab af grunde, som vi hver især tidligere har redegjort for. Men samtidig var vi ikke teologisk i tvivl om, at homoseksuelt partnerskab og ægteskab mellem mand og kvinde ikke er og aldrig kan blive det samme.

Efter forhandlinger med biskopperne og de kirkepolitiske ordførere fremlagde daværende kirkeminister Per Stig Møller (K) i 2011 et lovforslag, som byggede på udvalgets anbefalinger, men desværre bortfaldt dette lovforslag, da folketingsvalget blev udskrevet til afholdelse den 15. september.
Uden forudgående udvalgsarbejde er der nu fremsat forslag om ny ægteskabslov, som gør det muligt for såvel heteroseksuelle som homoseksuelle par at indgå ægteskab i folkekirken. Allerede før lovforslaget blev fremsat, lovede kirkeminister Manu Sareen (R) homoseksuelle par, at de nu kunne bestille tid i kirken i løbet af foråret 2012. I fjernsynsudsendelsen “Tro, håb og homovielser” ser vi kirkeministeren triumferende komme med lovforslaget til den radikale kirkeordfører, som ventede på hans kontor. Grinende talte de om, hvad “de sure biskopper” mon nu ville sige.

Sådan er forholdet mellem kirke og stat i 2012! Skønt sagen ikke har været tilstrækkeligt behandlet eller belyst i folkekirken, skønt flere af biskopperne i deres høringssvar har anbefalet, at lovforslaget udsættes, fordi der stadig er mange og store ubesvarede spørgsmål, og skønt det er tydeligt for enhver, at dette vil medføre en splittelse i folkekirken, kører statsmagten uanfægtet videre.
Dette sker, skønt statsmagten i Grundloven er forpligtet til at “understøtte” den evangelisk-lutherske folkekirke. Og i 1849 tænktes der ikke på økonomisk støtte, men derimod på aktiv støtte til kirken som evangelisk-luthersk.

Vi siger nej til den nye ægteskabslov, og vi opfordrer endnu en gang regeringen til at besinde sig og give tid til et udvalgsarbejde og en grundig debat. Når man kan opgive betalingsringen på grund af saglige indvendinger imod den fra de kommuner, den ville berøre, bør man også lytte til den folkekirke, som vil blive berørt af det nye lovforslag.

Lovforslaget betyder, at statsmagten giver sin civilretlige forståelse af ægteskabet teologisk gyldighed. Den hidtidige balance imellem stat og kirke er hermed kuldsejlet. Hvis loven vedtages af et flertal i Folketinget, må kirken overveje, om den på disse betingelser fortsat ønsker at have vielsesret.

lørdag den 17. marts 2012

Statsovergreb på folkekirken

Af KatrineWinkel Holm
Artikel i Jyllands-Posten, 17. marts 2012

Denne uge viste, at ligestillings- og desværre også kirkeminister Manu Sareen ikke har lyttet til biskoppernes høringssvar om homovielser.

Af svarene fremgår det, at to af biskopperne er direkte modstandere. Andre beder om udsættelse og andre igen kritiserer, at der nu »indføres en ny forståelse af begrebet ægteskab i folkekirken, som der ikke er bibelsk og teologisk dækning for«.

Manu Sareen er ligeglad.

Han buser fortsat fremad for at få sine sommerhomobryllupper i hus upåvirket af, at han dermed leverer »et frontalangreb på folkekirkens centralnervesystem«, som retsteolog Kirstine Garde har formuleret det.

Her i avisen har både Sareen og et par læserbrevsskribenter kritiseret min påstand om, at han dermed er i gang med at bryde § 4 i grundloven.

Der er ikke hold i påstandene, mener Sareen; andre, at hele balladen svarer til dengang, man indførte kvindelige præster i folkekirken.

Kønsneutral kaoskurs

Af Erik Bjerager
Leder i Kristeligt Dagblad, 16. marts 2012

I denne uge fremsatte regeringen sit kontro-versielle forslag om at gøre dansk ægteskabslovgivning kønsneutral. Forslaget er så dårligt forberedt, at det i bemærkningerne til det understreges, at loven først kan få fuld retsvirkning, når man har fået undersøgt de mange konsekvenser, der følger af en kønsneutral ægteskabslovgivning.

En ansvarlig regering ville undersøge følgerne af en ny lov, inden den vedtages. Ikke bagefter. Men regeringen og ikke mindst kirkeministeren har lovet, at bøsser og lesbiske kan blive gift i kirken til sommer, så derfor sjaskes forslaget igennem Folketinget.
Regeringsgrundlaget for S-SF-R-regeringen rummer et helt afsnit om bedre lovkvalitet. Det lovforberedende arbejde skal være grundigt, så nye love gennemarbejdes, og følgerne belyses, inden de vedtages. Det er et smukt princip, som regeringen altså ikke har tænkt sig at følge.

Derudover er der mindst tre grunde til, at forslaget ikke bør blive vedtaget.

For det første: Et kønsneutralt ægteskab er en politisk opfindelse uden rod i historien, kulturen eller teologien. Alle leksika og ordbøger beskriver ægteskabet som et forhold mellem mand og kvinde. Det har i alle kulturer og i alle religioner altid været sådan. Man kan ikke ved en politisk beslutning i Folketinget sætte den fælles historie, kultur eller natur ud af kraft....

Læs mere her...

Hov hov kammerat

Af Mads Holger
Artikel i Berlingske Tidende, 17. marts 2012

”Hov hov kammerat, vi skriver altså 2012 nu”. Et sådant argument dukker ofte op, når talen falder på vores kulturarv. Det kan eksempelvis være monarkiet, folkekirken eller nu senest også den verserende kønsdebat, i hvilken det under tiden lader til, at den ældre dame generation næsten finder det reaktionært, når deres døtre udvikler bryster i puberteten. Det er pudsigt nok omtrent altid ældre generationer, der anvender dette hov hov-argument om, at forhold, der byder dem imod, ikke har noget at gøre i vores ”moderne samfund” anno 2012, eller hvad der nu ellers står på kalenderen. En ting er, at argumentet ikke har nogen lødighed, men sådan er der jo desværre så meget. Det interessante er imidlertid, at der bagved argumentationen ligger et uartikuleret rationale, og forståelsen af dette er en nødvendig forudsætning for at kapere, hvordan generationer kan gå så meget fejl af hverandre, som det for tiden er tilfældet. ...

Læs mere her...

onsdag den 14. marts 2012

Københavns biskop - en tvivlsom rådgiver med mere magt end paven

Af Carsten Breengaard

Kronik i Kristeligt Dagblad, 14. marts 2012

DA JEG FOR NYLIG BESØGTE det berømte Bon Marché i Paris, meldte der sig noget i min erindring. Bon Marché er et vidunder i kulinarisk overdådighed. Nogle ville kalde det frås.

At karakterisere vidunderlig overdådighed som frås fik for nogle år siden en række førende franske kokke til at henvende sig til paven for at bede om, at ”fråseri” blev taget ud af den katolske kirkes synderegister. Svaret blev givet af en kardinal: Noget sådant kan selv en pave ikke!

Den 23. februar 2012 vil formodentlig indskrive sig i kirkehistorien. Som et lavpunkt. Dansk Folkepartis Christian Langballe havde kaldt kirkeministeren i samråd om det væsentligste spørgsmål i debatten om ægtevielse af enskønnede. Nemlig forholdet mellem ministerens lighedsdrømme og Grundlovens ord om, at folkekirken er et konkret eksisterende trossamfund med lange historiske rødder og desuden forpligtet på bestemte normgivende skrifter.

Ministerens svar bestod i en alenlang oplæsning af et medbragt papir. En oplæsning, hvis betoninger ikke just vidnede om fortrolighed med teksten. Som om nogen blot havde stukket ham papiret i hånden på vej til mødet; og som i øvrigt havde forsømt at oplyse ham om udtalen af navnet Melanchton. ....

Læs mere her...

lørdag den 3. marts 2012

Sareen på kanten af grundloven

Af Katrine Winkel Holm

Artikel i Jyllands-Posten, den 3. marts 2012

For tiden er kirkeministeren ved at sætte sig ud over grundlovens §4, der forpligter staten til at støtte den evangelisk-lutherske kirke. Hvad den evangelisk-lutherske kirke går ud på, fremgår af folkekirkens bekendelsesskrifter.
Ifølge seneste kirkeret skal §4 forstås sådan, at politikerne skal respektere kirkens lære og derfor f.eks. ikke diktere folkekirken ritualer, der er i modstrid med folkekirkens bekendelsesskrifter. Men det er lige præcis det, Manu Sareen er i fuld gang med. Det er den slags, man kalder grundlovsbrud

Han har lovet landets homoseksuelle, at de kan holde kirkebryllup til sommer, ja, oven i købet opfordret dem til at bestille tid i kirken allerede nu. Men Manu Sareen er hverken ærkebiskop eller pave, så hvordan kan han love, at der foreligger et nyt kirkeritual, når lindene springer ud?

Det kan han kun, fordi et folketingsflertal tillader ham at optræde i rollen som ærkebiskop, der kan tromle hen over folkekirken....                  Læs mere her...

lørdag den 25. februar 2012