Af Carsten Breengaard
Kronik i Kristeligt Dagblad, 14. marts 2012
DA JEG FOR NYLIG BESØGTE det berømte Bon Marché i Paris, meldte der sig
noget i min erindring. Bon Marché er et vidunder i kulinarisk
overdådighed. Nogle ville kalde det frås.
At karakterisere vidunderlig overdådighed som frås fik for nogle år
siden en række førende franske kokke til at henvende sig til paven for
at bede om, at ”fråseri” blev taget ud af den katolske kirkes
synderegister. Svaret blev givet af en kardinal: Noget sådant kan selv
en pave ikke!
Den
23. februar 2012 vil formodentlig indskrive sig i kirkehistorien. Som
et lavpunkt. Dansk Folkepartis Christian Langballe havde kaldt
kirkeministeren i samråd om det væsentligste spørgsmål i debatten om
ægtevielse af enskønnede. Nemlig forholdet mellem ministerens
lighedsdrømme og Grundlovens ord om, at folkekirken er et konkret
eksisterende trossamfund med lange historiske rødder og desuden
forpligtet på bestemte normgivende skrifter.
Ministerens svar bestod i en alenlang oplæsning af et medbragt papir. En oplæsning, hvis betoninger ikke just vidnede om fortrolighed med teksten. Som
om nogen blot havde stukket ham papiret i hånden på vej til mødet; og
som i øvrigt havde forsømt at oplyse ham om udtalen af navnet
Melanchton. ....
Læs mere her...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar