Artikel i Berlingske Tidende, 17. marts 2012
”Hov hov kammerat, vi skriver altså 2012 nu”. Et sådant argument dukker
ofte op, når talen falder på vores kulturarv. Det kan eksempelvis være
monarkiet, folkekirken eller nu senest også den verserende kønsdebat, i
hvilken det under tiden lader til, at den ældre dame generation næsten
finder det reaktionært, når deres døtre udvikler bryster i puberteten.
Det er pudsigt nok omtrent altid ældre generationer, der anvender dette
hov hov-argument om, at forhold, der byder dem imod, ikke har noget at
gøre i vores ”moderne samfund” anno 2012, eller hvad der nu ellers står
på kalenderen. En ting er, at argumentet ikke har nogen lødighed, men
sådan er der jo desværre så meget. Det interessante er imidlertid, at
der bagved argumentationen ligger et uartikuleret rationale, og
forståelsen af dette er en nødvendig forudsætning for at kapere, hvordan
generationer kan gå så meget fejl af hverandre, som det for tiden er
tilfældet. ...Læs mere her...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar