At begynde med Adam og Eva

Af Jesper Bacher

En vielsesprædiken

”At begynde med Adam og Eva”. Det er et fast udtryk for, at man begynder alt for langt tilbage i tiden eller med noget alt for elementært. Det kan være temmelig anstrengende at lytte til en, som begynder med Adam og Eva. Begynder man så langt tilbage, tager det også lang tid at nå frem til sagen, hvis man da nogensinde når så langt. Hvem har tid til at begynde med Adam og Eva, og hvem har tid at lytte til den, som gør? Tid er kostbar, og er det ikke alt for dyrt at gå så langt tilbage, når tiden gerne skal udnyttes optimalt?

Jo, det skal indrømmes, at det kan trække store veksler på tålmodigheden, når nogen begynder med Adam og Eva, men på den anden side er det nu ikke så tosset at runde det gamle par i visse sammenhænge. Det viser sig faktisk, at de to siger noget om at være menneske, at de kan til tale os den dag i dag. Derfor begynder vi med Adam og Eva, for sådan begyndte Gud med mennesket, sådan er vi skabt i hans billede.

At være mand og kvinde er ikke noget, vi har valgt. Det er Guds valg for sin skabning. Vi har forskelligt køn, vi er ikke ens, men vi er anlagt på at finde sammen. Det er selvfølgelig ret elementært. Interessen for det andet køn er jo ikke en hobby blandt andre, men en urgammel trang, som vågner i os. En gammel historie, som bliver ny i den enkelte. Adam og Eva, det er også os.

Det er altså Guds vilje, at mennesker skal være to slags og ikke en slags. Hverken mand eller kvinde kan se menneskeheden i sig selv. Mand og kvinde kan hænge hinanden langt ud af halsen, men de hænger sammen. Man kan dårlig påstå, at det altid er let for mand og kvinde at forstå hinanden, men de kan heller ikke forstå sig selv uden hinanden. Mand og kvinde går sommetider hver for sig og hver sin vej, men sammen finder de også vej. De kan skilles i vrede, men deres forening er også kilde til nyt liv.

At begynde med Adam og Eva kan minde os om, at vi som mennesker står over for Gud. Vores liv er ikke en tilfældighed. Det er ikke bare et held, at vi er her, og det er ikke ligegyldigt, hvad vi gør her. Det andet køn er en gave, men sandelig også en opgave. Det er en gave, når vi finder en ægtefælle – tænk, der er en, som i den grad tør binde an med os - men det er også noget af en opgave – tænk, at vi i den grad må binde an med den anden. Kærligheden er noget, der kommer over os, men ægteskabet er noget, vi indgår i og tager på os. Det kan gøre let om hjertet, men sandelig også byde på tunge dage.

Vores reformator Martin Luther, som begyndte som munk, men endte som ægtemand har engang skrevet noget om ægteskab med henvisning til Adam og Eva, som nok er værd at citere her. Luther skriver: ”Dette samliv, som er mellem mand og kone, at de bo sammen, holde hus sammen, avle og opdrage børn, det er et dunkelt billede og en tiloversbleven levning af det salige samliv i Paradiset”.

At mand og kvinde lever sammen er altså en paradisrest, men samlivet er meget andet end saligt!

Ak ja. Vi kan begynde med Adam og Eva, men fortsætter vi i deres selskab, må vi følge dem ud af Paradiset. Og dér er vi så, Adams og Evas børn. Uden for Paradiset, hvor døden huserer, hjertevarme går kold og ægteskaber i vasken. Ægteskabet er under pres i denne verden. Ægteskabet kan fyldes med bitterhed og smerte, opslidende strid og rungende ensomhed. Ægteskabet er som en borg, der kan angribes både indefra og udefra. Beboere kan blive hinandens fjender, og andre kan trænge ind og undergrave borgens fundament. Eksemplerne er mange og sørgelige.

Skal borgen stå, kræver det forsvarsvilje, skal borgen bevares, kræver det offervilje. Den romantiske sjæl vil måske snarere omtale ægteskabet som et slot, hvor prinsen på den hvide hest skal bo med sin prinsesse, og den kærlighed, som bringer mennesker sammen i ægteskab kan godt kaldes eventyrlig smuk. Men i eventyr er der som bekendt andet end ædle prinser og smukke prinsesser, der er også trolde, hekse, farer og faldgruber. Sådan er det også i virkeligheden, om end former og skikkelser ikke er som i eventyret.

Prinsen og prinsessen må stå skulder ved skulder og sommetider tage den anden på skuldrene. Sammen må de bevare slottet som en stærk borg, der står i medgang og modgang, en borg der består, selv om årene går. Og ægteskabs slot eller borg er nok en kamp værd, for det er hjertets hvilested, børnenes voksested, menneskers modningssted og civilisationens arnested. Guds gode ordning. Ja, ægteskabet er alle vores år værd.

Og det er netop det, som I, kære brudepar, vil ofre på hinanden, resten af jeres liv. Det er den største bryllupsgave, og den skal gives igen og igen. Ikke at man skal aflægge vielsesløfte igen og igen, men igen og igen skal jeres ja udleves ved at bære livet sammen, sprede glæden og dele sorgen. Ved at være Adam og Eva, ikke i Paradiset, men i pagt med hinanden og i pagt med Gud.

Man kan også tale om en lille pagt og en stor pagt. En lille pagt mellem mand og kvinde, en pagt mellem to, og en stor pagt mellem Gud og mennesker, en pagt, som sigter på enhver. Der er ægteskabspagten, til døden skiller ad, og der er dåbspagten, som ikke slutter med døden. Det er velgørende, når den lille pagt leves i lyset af den store pagt. At det huskes, at Gud sendte sin søn Jesus Kristus som hele kirkens brudgom. At han tog os til ægte i ånden og alverdens synd op sit kors. Bigami er hverken lovligt eller anbefalelsesværdigt med den ene undtagelse, at hele kirken inklusiv alle dens ægtemænd og ægtehustruer ikke bare er gift med hinanden, men også med Jesus Kristus, fordi han frem for nogen deler menneskers medgang og modgang og ofrer sig for dem. Kirken er altid hunkøn, fordi kirken er Kristi brud. Gifte kristne har altså ikke bare en kødelig ægtefælle, men også en ægtefælle i Kristus, og det er godt for det jordiske ægteskab. Når mand og kone kender Jesus Kristus som Herren, så ved de, at mennesker lever af tilgivelse og lever for at tjene, og det er yderst tjenligt for et godt ægteskab!

Vi begyndte med Adam og Eva, men der er nu slet ikke så langt mellem dem og brudeparret. Mand og kvinde har igen fundet hinanden under Guds ord. Det er værd at fejre, også uden for Paradiset.

AMEN !